forside   Barnløshed   Gynækologi   Brystundersøgelse   Forskning   Information Privat

Suzan Lenz er praktiserende gynækolog og tidligere overlæge ved flere hospitaler. Hun har en lang forskerkarriere bag sig; forskningen har især drejet sig om indførelse af nye teknikker til diagnoser og behandling. Suzan Lenz foretog som den første i verden ultralydvejledt ægudtagning til reagensglasbehandling, og metoden brugte hun ved Danmarks første reagensglasbarn. Suzan Lenz er underviser og foredragsholder og har undervist internationalt i ultralydmetoder. Hun har deltaget aktivt i foreningsarbejde i lægesammenhæng og har flere tillidshverv.

 



Connie & Karen

Roman af Suzan Lenz

Connie og Karen er lesbiske og har fået tvillinger ved insemination. En lys dreng og en mørk dreng. Kort efter gifter Karen sig med Connies far. Tvillingerne følger med ind i ægteskabet. Herefter begynder familielivet at sejle. Bogen beskriver opgøret mellem det lesbiske par og de tvungne, nu skæve familieforhold. Undervejs bevæger Connie og Karen sig igennem et hospitalsvæsen med skrantende hospitalshygiejne og tvivlsomme patientforløb. Fokus i bogen er på personerne, som tvivler på deres forhold til andre mennesker og på deres seksualitet.

Anmeldt i Dagens Medicin: En roman i meget let læst sprog om underlige relationer, kærlighed, sex, utroskab, børn og svigt - svig fra nære personer, familie og ikke mindst lægeverdenen.

Køb bogen på www.saxo.com eller bestil den hos din boghandler.



 

  

 Connie føler en bølgende kvalme. Hun læner sig frem og holder hænderne for ansigtet.
”Jeg er klar over, at jeg svigter dig,” siger Karen.
De sidder tavst i sofaen sammen med tusind kilometer imellem sig. Karen rækker ud og lægger en hånd på Connies skulder.
”La’ vær’!” skriger Connie. ”Det er bare for klamt. ”Dig og min far på et lagen. Jeg tror, jeg kaster op.”
Hun ræser mod badeværelset og smækker døren efter sig.

”Nu har du set det. Min mor er alkoholiker,” siger han.
”Jeg kan ringe til hende i morgen og glatte ud og forklare hende, at jeg godt forstår ...”, siger hun tøvende.
”Ha!”, svarer han. ”I morgen er det væk. Det eksisterer ikke. Det er en fin dame, og selvfølgelig drikker hun ikke,” fortsætter han bittert.

Madsen er ved at blive lidt vred; han bruger meget tid på de adipøse. De har mange kontroller og samtaler, og alligevel ender de med sukkersyge, nye knæ og hofter og sår på benene, som ikke vil hele, og forhøjet blodtryk. Plus flere kræfttilfælde og blodpropper; og hvis de skal opereres, er det med livet som indsats på grund af fedme.
”Nu skal du høre,” starter lægen med sin mest beherskede stemme. ”Jeg har selv været på de badehoteller, og jeg ved, hvordan det foregår, når charterturisterne sætter sig til morgenbuffeten. Alle de slanke tager en normal portion frugt og ristebrød og omelet og drikker deres kaffe. De overvægtige fylder deres tallerkener med 6 skiver ristet brød, syltetøj, 5 skiver ost, 5 skiver skinke, 3 spejlæg, brasekartofler, kager og frugt. De taber det næsten på vej ned til deres bord. Når de har guffet det i sig, henter de en lignende tallerken svingende fuld og til sidst en tredje. Det skylles ned med rigelige mængder kaffe.”

”Han flirter,” siger Søs. ”Det er meget krænkende, og han gør det, medens jeg ser på det. Helt hæmningsløst. Når han danser med mig, flirter han også hen over min skulder med andre dansende kvinder. Når han bagefter danser med dem, som han på den måde har varmet op og signaleret til, er det stående samleje. Når vi står i en reception sammen, flirter han med receptionisten.”

Det forbløffer hende, at Søs kan sidde og tale ømt om sin mand, som behandler hende råddent, og som hun bedrager, når lejlighed gives. Det må være noget med ægteskabet; noget, hun selv ikke forstår. Man bøjer ind og skærer til. Selv i Danmark med kønnenes ligestilling og alt det der. Kvinder klager sjældent over deres mænd udover uorden i skuret, sokker på gulvet og wc brættet ”i opret position”. Ikke noget med ”helt igennem rædselsfuld, bare jeg kunne blive skilt”. Hvad mon der foregår i hovedet på mændene? Ordene er: ”Min kone forstår mig ikke.” Behovene sikkert noget andet.



Mine bryster

Roman af Suzan Lenz

Læs også debutromanen Mine bryster, som er første bog om Connie og Karen. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. En kvindelig læge invaderes af en journalist med ækle intentioner, samtidig med at hendes hjem oversvømmes af mange tusind liter vand. Bogen handler om hendes kamp for offentlig oprejsning og de midler, hun må tage i brug for at genvinde magten over både sit hjem og sin praksis. Bogen er inspireret af personlige oplevelser fra TV og sundhedsmyndigheder.
Bogen er anmeldt i Dagens Medicin som nøgleroman.


Køb bogen på www.saxo.com eller bestil den hos din boghandler.

Nu skal vi i gang med kameraet. Den meget rødhårede, lidt smarte fotograf anviser mig stol og position. Han skal bare indstille kameraet. Jeg sidder roligt, ser ned og samler mig til selve interviewet. Det er dette klip, denne ”indstilling af kameraet”, der bliver hoveddelen af mit bidrag i
udsendelsen: Jeg ligner den totalt nedbøjede læge, der har forsømt patienten og nu angrer. Faktisk ser jeg mere syg ud i dette klip, end nogen af patienterne i udsendelsen.
"Kan du huske den patient, vi havde, som havde den tydelige bryst cancer, som ikke kunne ses på mammografi, spørger jeg sekretæren.
Ja, svarer hun. Hvordan er det gået med hende?
Hun har meldt tilbage, at hun har fået fjernet brystet og lymfeknuderne i armhulen. Hun slipper for kemo, men skal have strålebehandling og antihormoner i 5 år. Glad for at det er overstået.
Der er planlagt mammografi hvert år fremover i hendes kontrol.
Jamen det er da fint, hun skal have mammografi, når hendes cancer ikke kan ses på mammografi, siger sekretæren.
Ja, det er en forunderlig logik, de er meget dygtige derude. Det er det integrerede diagnostiske system, svarer jeg spydigt."
"Stasikvindens barn skriger og skriger; hun tager en ekstra trøste ostemad. Hun har taget 27 kg på i graviditeten og hun kan ikke komme af med dem. Det er også svært, når man ikke kan sove og der aldrig er ro. Hun har heller ikke været i bad i dag. Går rundt i morgenkåbe. Barnet lugter surt af arp. Hun orker ikke, at gøre noget ved det. Hun er træt af barnet. Skal man elske sit barn uanset hvad? Hun har mest lyst til at ekspedere sit ud af vinduet. Så kunne hun sove og sove. Hun tager et stykke chokolade. Det er amme tid. Barnet kan ikke få fat i brystvorten og skriger – nu nærmest rasende. Et rasende barn. Har hun fortjent det? Bleg, gylpende og med ”6 weeks knopper” i ansigtet. Hvor er han grim og ucharmerende."
Lidt om mit professionelle liv Jeg har skrevet 2 romaner