forside   Barnløshed   Gynækologi   Brystundersøgelse   Forskning   Information Privat



 


Ved den gynækologiske konsultation udføres en gynækologisk undersøgelse efter at patienten har talt med gynækologen og forklaret sit problem. Undersøgelsen omfatter  inspektion, eksploration og ultralydscanning.
Ved inspektion føres instrumenter ind i skeden, så det bliver muligt for gynækologen at bedømme skamlæber, skede og livmoderhals. Der kan tages celleprøve og podninger samt udføres andre test ved hebov.
Ved eksplorationen fører gynækologen højre hånds fingre ind i skeden og mærker samtidigt med venstre hånd på maven. Herved bliver det muligt at bedømme livmoderen og afsløre forstørrede æggestokke og andre udfyldninger.
Ultralydscanningen udføres bedst gennem vagina. Her fåst et godt overblik over livmoder og æggestokke.
Enkeltled i den gynækologiske undersøgelse kan undlades efter behov.
Undersøgelsen kan give mistanke om forhold, som kræver yderligere undersøgelser og det vil patienten så blive informeret om.

Formålet med den gynækologiske undersøgelse er at bedømme graviditeter og påvise gynækologisk sygdom og afsløre tidlige stadier af alvorlig sygdom, så behandling kan starte i god til og føre til højere grad af fuld helbredelse. De alvorligste underlivssygdomme er livmoderslimhinde kræft, livmoderhals kræft og kræft i æggestokkene. Kræft i æggestokkene kan opstå på få måneder og en normal scanning er således ikke en garanti mod æggestokskræft fremadrettet. Andre underlivssygdomme som betændelse eller nedsynkning kan også vurderes ved den gynækologiske undersøgelse.

Spiral til forebyggelse af graviditet oplægges efter menstruation og inden ægløsning, det vil sige mellem 6. og 14. dag i menstruations cyklus.

Den gynækologiske undersøgelse kan ikke afsløre 100% af al alvorlig sygdom i organerne. Således er det svært at afsløre æggestokskræft før æggestokkene vokser og på det tidspunkt er sygdomme ofte mere udbredt.

Gynækologisk leje med ultralydscanner

 

Gynækologisk scanning foregå gennem vagina med speciel ultralyd scanner

  
 

 

Kikkertundersøgelse af blæren Hysteroskopi og vandscanning Sår på livmoderhalsen Keglesnit Udskrabning Graviditetsscanning